FREDAGSPADEL HOS SIMON'S
I Seniorsport Nordsjælland har vi hold både mandag, tirsdag, onsdag, torsdag og nu også fredag.
Simon's er det STØRSTE og FLOTTESTE padel center i Nordsjælland med 12 doublebaner og 1 singlebane og de åbnede den 7. september, så alt er sprit nyt
Hos os er vi særdeles rummelige, så uanset om du er nybegynder, let øvet eller øvet er der også plads til DIG.
Du behøver ikke nogen makker, da vi spiller alle mod alle. De første par gange kan du låne et bat, ellers er det meningen at du anskaffer dit eget.
Vi vægter det sociale højt, så du vil hurtigt skabe dig nogle netværk, der kan bruges ud over sportens verden.
Velkommen i Simon's om fredagen kl. 11.00-13.00. Vi spiller i 2 fulde timer.
Det første forløb gælder året ud og koster i alt kr. 400,- Herefter starter vi det "rigtige" forløb, som gælder i 12 måneder, hvor prisen er kr. 1.200 for hele 2026.